Teorier

Stress og mestring

Alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt i livet blive sat i forbindelse med sundhedsvæsnet. Dette skal helst ende i noget godt – derfor kræves der ikke kun noget fra de forskellige fagpersoners side, men i høj grad også noget fra patientens side. I vores case vil dette dreje sig om, hvordan man som patient kan mestre den stressfaktor, der indebærer tab, trussel eller skade som Benner og Wrubel refererer til i deres bog “Omsorgens betydning i sygepleje”, at stress og mestring hører sammen.(Benner & Wrubel, 2008. s. 16)

Personer med en hjerte-lungelidelse skal kunne tilpasse sig situationen, hvor de får mere ilt end de kan tåle, da de lider af en lungelidelse som eksempelvis KOL. Her er det nødvendigt, at vi har en fænomenologisk tilgang til patienterne, da det er individuelt og fuldstændig forskelligt, hvordan mennesker tackler denne stressfaktor, selvom det er det samme vi fejler.(Benner & Wrubel, 2008. s. 99) Aron Antonovsky (medicinsk sociolog) undrede sig over hvorfor nogle af kvinderne, som havde været i koncentrationslejr, var psykisk velbefindende, trods de rædsler de havde oplevet, og hvorfor det for andre havde traumatiske følger. Hans påstand er, at vi alle har varierende grad af generelle modstandsressourcer (GMR), som gør, at vi håndterer og tåler stress forskelligt. Hvorvidt og hvor meget vi er i stand til at bruge GMR, resulterer i hvor meget oplevelse af sammenhæng (OAS) vi føler. OAS består af 3 elementer.
1. Begribelighed: forudsigeligt og forståeligt.
2. Håndterbarhed: bl.a. støtte og assistance.
3. Meningsfuldhed: finde mening i ting og situationer.
Jo større OAS, jo større grundlag for at mestre stress. Vi mennesker har forskellige ting/oplevelser med os i bagagen , det er disse ting som er med til at gøre os til unikke individer. Men det er også disse ting som er afgørende for, hvorledes vi reagerer, og formår at mestre en evt stress. (Antonovsky 2003, s.46 )

Individet er påvirket af fortiden, eksisterer i nutiden og påvirkes af tanker om fremtiden. Temporalitet kan sættes i forbindelse med den fænomenologiske tilgang til sygeplejen, fordi man ser det hele menneske som har oplevelser og erfaringer fra fortiden, samt nogle følelser og tanker om den nuværende situation, og også håb eller frygt for hvordan fremtiden kommer til at se ud. Temporalitet er et begreb vi kender fra Benner og Wrubel’s omsorgsteori.(Benner & Wrubel, 2008. s. 88)

Når patienten har været udsat for en ”forstyrrelse”, er det vigtigt, at vi som fagpersoner hjælper patienten til at finde mening og sammenhæng med livet igen. Vi skal hjælpe patienten på rette vej og til at få det bedst mulige forløb – vi skal lytte.

Som fagpersoner kan vi være med til at finde nogle tiltag og muligheder, som kan være med til at patienten kan mestre denne stressfaktor. Muligheden for at patienten kan finde/få svar på sine spørgsmål skal være til stede. Dette vil være beroligende for patienten.

Et andet vigtigt begreb er empowerment. Det handler om at udvikle patientens viden, færdigheder, holdninger og den selvindsigt, som er nødvendig for, at patienten kan tage ansvar for eget liv og gennemføre de forandringer, der er nødvendige for at få det godt igen. Man skal støtte patienten i at klare sygdommen med hjælp fra sundhedsprofessionelle(Bartholdy, 2003)

Virginia Hendersons komponenter

I vores case er der en fysiologisk årsag til det der sker med kroppen. Når man får fx AKS har hjertet brug for øget ilt, men det kan lungerne nødvendigvis ikke tåle, hvis man lider af eksempelvis KOL og dermed kan det udvikle sig til en acidose - sådan er vores fysiologi. Herunder kan man således inddrage Virginia Henderson og sygeplejens grundlæggende principper. Her beskriver hun 14 fysiologiske komponenter, som vi skal kunne hjælpe patienterne med. Det er den grundlæggende sygepleje, som vi skal hjælpe patienterne med. Som det første komponent skriver V. Henderson, at vi skal hjælpe patienten med at trække vejret normalt(Henderson, 2012. s. 27). Dette er relevant, da vores case har med hjerte-lungepatienter at gøre. Som sygeplejerske skal vi også kunne hjælpe patienten med at sove og hvile, da det er en nødvendig rehabiliterende faktor, for at patienten kan blive rask(Henderson, 2012. s. 37).

Vi skal også sørge for, at patienten kan kommunikere med andre og give udtryk for følelser, behov, frygt osv.(Henderson, 2012. s. 48) Dette er nødvendigt, da en hjerte-lungepatient blandt andet nemt kan få et angstanfald på grund af vejrtrækningsproblemer.

Det er derfor særdeles vigtigt, at vi som sygeplejersker er der for denne slags patienter. Vi skal skabe tillid mellem patient og fagfolk, således at patienten kan være tryg og bevare roen.

Stigmatisering

Stigma betyder mærke eller brændemærke, og kendes oprindeligt fra beskrivelsen af Jesus korsfæstelse, hvor sårene på hænder og fødder fra naglerne, sårene i panden fra tornekransen, og sårene i siden fra stik af lansen, mærker Jesus. Stigma betød førhen et påført og tydeligt tegn på degraderet status, altså en stempling. (Jacobsen & Kristiansen 2013, s 213)

Sundhedsstyrelsen definerer stigmatisering som en proces hvor mennesker pga. karakteristika som køn, hudfarve, fysiske træk, seksuel orientering eller livsstil bliver kategoriseret og stemplet på en måde, hvor der opstår diskrimination og tab af status, som fører til ringere muligheder for livsudfoldelse. (Sundhedsstyrelsen 2008)

Stereotypificering omhandler at generalisere i stedet for at se på det enkelte, unikke menneske. Man adskiller os (majoritetsgruppen, de normale) fra dem (de afvigende, de anderledes), ved at antage at alle indenfor en bestemt kategori er ens/opfører sig ens. (Jacobsen & Kristiansen 2013, s. 215)

Hvis vi taler om sundhedspersoner kan der også være en tendens til at stemple lungepatienter som værende "vanskelige", og mere psykisk belastede end andre kategorier af patienter.

I forhold til vores problemstilling kan der, hos nogle i befolkningen, være en generel antagelse gående på: At KOL patienter måske alle er/var rygere, og således selv skyld i deres lungesygdom, og at de fleste hjertepatienter ofte opfattes som personer, som enten er overvægtige, eller i hvert fald må have en usund livsstil.

Fordomme er ofte skabt på baggrund af uvidenhed, og vi har en formodning, udfra vores spørgeskemaer, om at der er nogle generelle fordomme, sygeplejersker og reddere imellem. Disse evt. fordomme omkring forkert iltbehandling af patienter, hænger måske sammen med uvidenhed om, at Falck har fået en ny iltinstruks pr. sep 2013.

Naturalistisk menneskesyn:

Mennesket skal forstås som et naturobjekt og er reduceret til det rent fysiske. Mennesket kan beskrives teknisk og mekanisk og er forudbestemte og forudsigelige.(Birkler 2006, s. 118-119).

Det naturalistiske menneskesyn er tæt forbundet med den mekanistiske tankegang, som Benner og Wrubel rejser en kritik af. Her er krop og sjæl er adskilt og mennesket opfattes som et objekt. Her anerkendes følelser ikke, kun eksplicitér bar viden, og patienten/mennesket betragtes kun ud fra generelle antagelser.(Benner og Wrubel 2006, s.52-53+74-75)

Humanistisk menneskesyn

Som modsætning til det naturalistiske menneskesyn står det humanistiske menneskesyn, som sætter mennesket i centrum af universet. Mennesket er altså ikke blot en del af naturen, men hævet over den. Her skal mennesket forstås i en helhed (holisme) og også som et individ. Mennesket er altså ikke afgrænset ved den fysiske krop men består også af relationer fx relation til sin fortid, nutid og fremtid (temporalitet). Mennesket er autonomt og har sin egen fri vilje. (Birkler 2006, s. 122-125).

Det humanistiske menneskesyn er tæt forbundet med den fænomenologiske tankegang, som Benner og Wrubel er fortalere for. Her hænger krop og sjæl sammen og man ser alt omkring mennesket/patienten og han er unik. Her vægtes både de instrumentelle handlinger og dialogen med patienten højt. Her er praksis uforudsigelig og kompleks, og der anerkendes både eksplicitér bar viden og tavs viden (kropsbundet/inkorporeret viden) (Benner og Wrubel 2006, s. 99-100+137). I plejen af hjerte-lungepatienter med risiko for acidose, kan man, ved at have et humanistisk livssyn, se hele mennesket, herunder også med naturalistiske øjne.