Metode

Videnskabsteori/metode

Definition på (teoretisk) viden generelt: Viden er ”objektiv begrundet argumentation”, dvs. at vores argumenter bygger på tilgængeligt teorier og metoder, der gør, at andre kan efterprøve argumenterne ved at bruge de samme teorier og metoder. Viden eller videnskab er altså ”objektiv” i den forstand, at vi kan underbygge eller sandsynliggøre vores hypotese (påstand) gennem argumentation ud fra en bestemt metode (afhængig af emne) og at andre ved at bruge samme metode kan undersøge, om de også kommer frem til det samme resultat (verificere eller falsificere). (Petersen 2012,s. 1 )

Kvantitative metoder: Fokuserer på størrelse eller mængde, der kan registreres/måles i tal. Empirisk materiale består fortrinsvist af målinger, tal, statistikker, beregninger eller registreringer. Der er fokus på et problem gennem en af- eller bekræftelse. Kan generaliseres igennem et statistisk billede, så man visuelt kan få et indtryk af statistikkens helhed.

Kvalitative metoder: Fokuserer på egenskaberne og dermed karakteren af et fænomen, går i dybden. Empirisk materiale består fortrinsvist af udsagn, observationer, tekster eller artefakter (dvs. menneskeligt fremstillede genstande). Der er fokus på hvordan problemet evt. kan løses gennem ny indsigt. Viden kan ikke generaliseres. (Ellingsen & Drageset 2008, s. 24+25) (Petersen 2012, s. 6)) 

Vi har lavet et spørgeskema, som er en kvantitativ metode, hvori vi undersøger, om der findes andre årsager end de fysiologiske til at hjerte-lunge patienten bliver acidotisk. Derudover forsøger vi også, at belyse holdningen til den præhospitale behandling. Hvad sker der/sker der ikke, når patienten ikke har sin inhalationsmedicin med?

I dette spørgeskema har vi stillet både den kvalitative og den kvantitative spørgsmål. Et eksempel kvantitative spørgsmål: ”Hvor mange gange om ugen oplever du at der kommer hjerte-lungepatienter i modtagelsen?” som kan registreres i tal, samt kvalitative spørgsmål som: ”Hvordan handler du, når hjerte-lunge patienten ikke selv har inhalationsmedicin med?” som er mere dybdegående og svære at generalisere. (Ellingsen & Drageset 2008, s. 24+25)

I sundhedsvidenskab kan der skelnes mellem:

Ideografisk videnskab: Man ser på det enkelte tilfælde fx den individuelle patient, altså det unikke og specielle.

Nomotetisk videnskab: Man ser på lovmæssigheder altså det generelle og typiske.

Vi har ud fra vores spørgeskema forsøgt at se på det generelle og typiske.

Techne

Techne er viden om, hvordan man teknisk griber noget an, altså hvordan man udfører en bestemt handling. Det kræver fx techne, at lægge en venflon på en patient. Denne viden går uden om mennesket ved blot at være et middel, og indfanger aldrig det menneskelige. I forhold til vores problemstilling bruges techné når vi bruger vores tekniske kunnen til fx at give System 22.

Epistemé

Epistemé er en teoretisk viden som man opnår ud fra lang tids teoretisk arbejde. Med epistemé finder man idealet om uforanderlig og sikker viden. Læren om epistemé, epistemologi, fortæller om hvordan man opnår epistemé (sikker viden). I epistemologien findes der to begreber: empirismen, som taler for at sikker viden opnås gennem erfaring, og rationalismen, som modsat taler for at det opnås gennem vores fornuft. Således kan man empirisk indsamle data og/eller rationalistisk begrunde hvordan verden hænger sammen. Her bruger vi teorien til at kende virkningen og konsekvenserne af fx System 22. 

Phronesis

Betegner en form for praktisk klogskab og er en slags etisk ”knowhow” som gør det muligt for den enkelte at handle med omtanke. Phronesis viden/klogskab gør det muligt for os at benytte vores erfaringer og vurdere, hvad er bedst i den enkelte situation, altså viden om hvad man bør gøre i den konkrete situation ud fra hvad der er rigtigt og forkert. Dette opnås gennem erfaring og baseres som en del af den personlige karakter.

Der er ingen af de 3 vidensformer der vil kunne stå alene. De skal alle 3 inddrages i udførelsen af sygeplejen. Phronesis er den styrende vidensform, som inddrager epistemé og techné i den konkrete handling. Man kan sige at det ikke er nok at være handlekraftig (phronesis), for man skal også kende til formålet (epistemé) og midlet dertil (techne).  

Vi skal som sygeplejersker altså ud fra vores erfaringer kunne vurdere hvad der er bedst i den enkelte situation, ved også at inddrage teoretisk viden der understøtter dette, samt anvende korrekt faglig teknik i udførelsen af handlingen. (Birkler 2005, s. 41-44)

Ved at bruge Phronesis, bruger vi vores erfaring i situationen til at vide hvordan man rent etisk gebærder sig i omgangen med hjerte-lunge patienten.

Tværprofessionelt samarbejde

Samarbejde, som overskrider den enkelte professions forståelse, og fag, som arbejder sammen mod fælles mål uanset fag og profession.

Tværfagligt samarbejde
Professionelle udveksler viden og beslutninger, men disse implementeres med brug af forskellige fag, som ikke overlapper hinanden.

Flerfagligt samarbejde
To eller flere fag arbejder parallelt med fælles udfordring, men arbejder separat på alle niveauer. Her tænker vi på samarbejdet mellem reddere og plejepersonale på afd. 402 og 404.